UdskrivTip en ven
 

Det hele startede i sandkassen med en lille arkitekt

 

 

 

 

 

 

I mere end ti år har jeg arbejdet som arkitekt - primært for private - med skitsering af bl.a. enfamiliehuse, ombygning og tilbygninger. Endvidere har jeg som arkitekt arbejdet med møblering herunder indretning af køkken, bad, bryggers samt kontorindretning.

Drømmen om at skabe rum, som en arkitekt, startede i sandkasse som 6 årig. I sandet tegnede jeg grundplaner - en stue, et køkken m.v. - lige som en arkitekt, der tegner sine ideer på et stykke papir. Når vinteren kom byggede jeg min grundplanerne med legoklodser. Når jeg i dag ser en bunke Legoklodser kommer den lille arkitekt frem igen.

Allerede i 1. klasse var mit tegnehæfte fyldt med husdetaljer af bl.a. en kvist i et badeværelse set indefra.

Under min uddannelse var jeg i praktik hos en gammel arkitekt, som gav mig vide rammer og en god indsigt i arkitektfaget, hvilket gav mig lysten til at arbejde som arkitekt.

Jeg har altid arbejdet som arkitekt, men er uddannet bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Horsens i 1993 og har siden arbejdet på danske og tyske tegnestuer, blandt andet hos Schmidt Hammer & Lassen i Århus, køkkenfirmaet Abitare samt Ikea.